- passion for fotografering

Hvordan finder man modeller?

Udgivet den 29. december 2015 af MOX

Jeg har flere gange fået spørgsmålet: "Hvordan finder du dine modeller?"

 

Det findes der jo ikke som sådan en færdig køreplan for, men jeg vil da hellere end gerne fortælle hvordan jeg har gjort og selvfølgelig også forslag til andre måder at finde modeller på.

 

Artiklen her er absolut ikke en komplet guide, men den kan forhåbentlig være med til, at du kommer i gang og selv får nogle idéer.

 

 

Fotokurser

Det var egentlig et rent tilfælde jeg kom i gang med modelfotografering. Jeg faldt over et opslag på Facebook der hed "Modelfotografering med én flash" og tænkte, at det kunne egentlig være meget sjovt - jeg havde jo en flash og et kamera, og hvis det ligesom var nok, så kunne der jo ikke ske noget ved at bruge en dag på det blinker

 

Det var en helt sindsyg fantastisk dag, og jeg var helt "høj" da jeg kom hjem og jeg var virkelig blevet hooked på det der med modeller.

Èn ting er at fise rundt og tage billeder af "døde" ting, men det at stå over for en anden "ukendt" person, som man nu pludselig skulle tage billeder af - det var virkelig grænseoverskridende og det var lidt med hamrende hjerte og svedige håndflader, det må jeg blank erkende super glad

 

For det første, så var underviseren Jesper Koefoed helt fantastisk til, at formidle det rent tekniske omkring lys og kameraindstillinger så almindelige mennesker kunne forstå det. Det gik formiddagen med, og om eftermiddagen fik vi 4 modeller at øve os på.

 

Det var 4 modeller som var helt nede på jorden, super søde og imødekommende og gladeligt kom med gode råd og idéer hvis de kunne se, at det man havde gang i var helt hen i vejret - og jo, det skete et par gange i løbet af dagen grimmes

 

Dette kursus var starten for mig, og allerede her havde jeg jo de første 4 modeller til sit portfolio - og uden et portfolio, kan det være lidt op ad bakke at finde nye modeller.

 

Jeg har senere været på andre kurser hos Jesper, og jeg kan kun på det varmeste anbefale et (eller flere) af Jespers kurser.

 

Du finder hans kurser og meget andet her på hans hjemmeside.

 

 

Familie og venner

Jeg har egentlig aldrig selv brugt familie og venner ret meget, men jeg har kendskab til andre der har haft stor fornøjelse og udbytte af at bruge nogle som man kender og dermed ikke er så "bange" for at lave fejl.

 

Det betinger jo blot, at man kan overtale nogle til at stå model blinker

 

 

Facebook

Vor tids største sociale medie kan man få rigtig meget ud af når man skal bruge modeller, og der findes et utal af grupper hvor modeller søger fotografer og hvor fotografer søger modeller.

 

Der er såkaldte TFP grupper, altså grupper hvor der ikke er penge involveret og også grupper med betalingsopgaver. Hvis du ikke er bekendt med TFP, kan du læse lidt mere om hvad TFP er her.

 

Som ny fotograf kan det ofte være svært at få opbygget kontakt i TFP grupperne - specielt hvis man er helt ny og ikke har fået opbygget et portfolio, så du vil helt sikkert få størst succes i TFP grupperne hvis du allerede har et portfolio, så et par af de førnævnte kurser vil helt sikkert gøre det nemmere for dig.

 

Når nu jeg er inde på portfolio, så gør dig selv det tjeneste, kun at lægge dine absolut bedste billeder ud til offentligheden.

Jeg ser ofte folk der smider op til flere hundrede billeder op, billeder som er taget i en serie og som derfor kun har små variationer og det giver altså ikke rigtig nogen mening - ikke i min optik.

 

Kvalitet frem for kvantitet - det mener jeg man kommer længst med.

 

Sørg også for, at redigerer dine billeder - om ikke andet så bare lidt så de gør sig så godt som muligt, alene en beskæring kan ændre et billede til det bedre eller måske en konvertering til sort/hvid.

 

Billedbehandling er en kunstart i sig selv, og det er altså de færreste fotografer der laver billeder "out of the camera" - selvom mange påstår de gør blinker

 

Èn ting er at tage billedet - noget andet og ofte lige så tidskrævende er, at gøre billedet lækkert at se på, men det er et helt andet emne.

 

Jeg lister her lige et par grupper på Facebook som jeg har haft succes med, men der findes rigtig mange og der kommer hele tiden nye, så kig dig rundt:

 

 

Husk altid at læse reglerne for de enkelte grupper inden du ansøger om optagelse eller poster noget i grupperne.

Nogle grupper kræver også, at det fremgår af din profil at du laver modelfotografering, så sørg for, at dine modelbilleder er offentlige.

 

Husk:

Facebook er vor tids største gabestok, så opfør dig ordentligt - der skal ingen ting til at give dig et dårligt ry, og rygter løber stærkt på Facebook!

 

 

Spørg folk på gaden

Det her forslag kræver nok lidt tilvænning og at man er en del udadvendt og ikke alt for genert blinker

 

Jeg er normalt ikke selv typen der passer folk op på gaden, men jeg har dog i et enkelt tilfælde forsøgt mig med denne fremgangsmåde - heldigvis med succes.

 

Man skal dog være forberedt på, at få en masse afvisninger, underlige blikke og rysten på hovedet, men det skal man ikke lade sig gå på af.

 

Det er altid en god idé, at have et visitkort man kan give, og lige kort forklare vedkommende hvad det går ud på, og så sørg for, at have en hjemmeside eller en Facebookside hvor de kan læse mere i fred og ro.

 

Her er det igen et "must", at man har et portfolio - ellers er det nok dødsdømt på forhånd blinker

 

 

Fotoklubber

Der findes rigtig mange fotoklubber rundt omkring, og det er altid en god idé at være medlem af en fotoklub - der forekommer ofte mange forskellige aktiviteter som kan være gavnligt - specielt for nye fotografer.

Enkelt fotoklubber har stor fokus på modelfotografering, mens andre igen slet ikke har, så tjek dem lidt ud.

 

Jeg er selv medlem af Amager Fotoklub, men der er der desværre ikke ret meget fokus på modelfotografering - nærmest ingen, så derdudover er jeg også med i KBHfoto Klub.

 

I KBHfoto Klub er omdrejningspunktet netop modelfotografering, og her benytter vi os primært af betalingsmodeller. Det at vi bruger betalingsmodeller gør, at vi kan fokuserer på det tekniske og på lyssætning og ikke så meget på at få modellen til at poserer.

 

Klubben er en lille og eksklusiv klub, men lige i øjeblikket er der åbent for optagelse af nye medlemmer hvis nogen skulle have interesse i det thumb-up

 

 

Annoncering på Facebook

Jeg ved godt jeg har omtalt Facebook tidligere, men jeg er nød til lige at bruge lidt mere tid på det - håber det er ok nørd

 

Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men hvis du har en Facebook side, og her tænker jeg ikke på din personlige profilside, men en side som f.eks. min egen Facebook fotoside (https://www.facebook.com/PhotoByMox/), så kan du "Booste" indlæg du laver.

 

At "Booste" et indlæg betyder kort og godt, at andre brugere på Facebook også får vist dit indlæg - selvom de ikke har "liked" din side og det er satme smart - undskyld mit franske super glad

 

At "Booste" et indlæg koster lidt penge, men husk på, at Facebook ved alt om deres brugere og jeg mener ALT!

Det betyder så også, at du selv kan sætte en række regler op for hvem der skal se dit indlæg og det har jeg prøvet - og det virker nørd

 

Jeg har en side her på min hjemmeside hvor jeg søger modeller.

Jeg lavede et link til den side på min Facebook side og valgte at "booste" artiklen.

 

Nu kunne jeg sætte min målgruppe op, så jeg valgte kvinder fra 18-35 år og som bor på Amager og satte et budget på kr. 100,-

 

Det betød, at der var 2255 kvinder i alderen 18-35 fra Amager som så mit opslag.

Ud af disse 2255 var der 69 der rent faktisk klikkede på annoncen og læste videre på min hjemmeside.

Ud af disse 69 var der 17 der kontaktede mig, så med en hurtig udregning, så kostede hver potientiel model mig små kr. 6,-

 

Nu var det her blot et forsøg, men det er nok ikke sidste gang jeg har brugt den metode.

Det er selvfølgelig bedst hvis du gerne vil have fat i helt nye modeller - det var netop den udfordring jeg gav mig selv for øve mig i at arbejde med uøvede, men jeg fik faktisk flere henvendelser fra nogle der havde prøvet det før.

 

 

Betalingsmodeller

Nogle gange må man bide i det sure æble og betale en model - igen en metode jeg kan anbefale og som jeg også selv har brugt.

 

Det kan være med til, at du kan få udvidet dit portfolio og i særdeleshed til at få styr på teknikker og lys og have mindre fokus på modellens arbejde.

 

Igen, så kan du finde disse modeller på Facebook, eller hos deciderede modelbureauer.

 

 

Henvendelser fra modeller

Når du har været i "gamet" i et stykke tid, har fået opbygget et fornuftigt portfolio og har et godt ry i "branchen", ja så vil du måske opleve, at der rent faktisk er modeller der henvender sig til DIG, fordi de kan lide de billeder DU laver. DET ER SÅ FEDT! 

 

 

Når du har fundet en model

Det her afsnit burde ikke være nødvendigt at have med, men jeg gør det alligevel nørd

 

Når du har fundet en model, så sørg altid for at behandle modellen med respekt!

 

Det gælder uanset om det er TFP, en betalingsmodel, familie eller hvad det er og her tænker jeg ikke bare under selve shootet, men også før og efter shootet!

 

Lyt til modellen, snak med modellen, grin med modellen, HAV FOKUS PÅ MODELLEN - det betaler sig på den lange bane - tro mig engel

 

Det at samarbejde med en model, er noget der kræver øvelse, øvelse og atter øvelse. Ingen modeller er ens og alle har forskellige måder at være på og skal behandles på, så det handler meget om at kunne aflæse modellen.

 

Som jeg startede med at skrive, så er jeg en varm fortaler for kurser hos Jesper Koefoed (og nej, jeg får ikke nogen provision eller noget), men Jesper kører et kursus der hedder "I gang med modelfotografering" og det kursus er altså guld værd - just saying nørd

 

 

Andre måder at finde modeller på

Der er sikkert mange andre måder at finde modeller på, og har du andre gode forslag, så hold dig endelig ikke tilbage med at smide en kommentar herunder blinker

 


Del gerne siden på


Skriv en kommentar til "Hvordan finder man modeller?":







Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Luk
Tilmeld dig til mit nyhedsbrev, og få besked direkte i din indbakke når der kommer noget nyt.
Du kan til enhver tid framelde dig igen.