Fotos som terapi

Jeg fik sidste år kontakt med en ung pige, som ønskede at få taget nogle "lidt anderledes" billeder som hun selv beskrev det. Billederne skulle med andre ord ikke være de "normale" modelbilleder, da hun havde et helt specielt formål med at få taget billederne.

Det er faktisk mere end et ½ år siden vi tog billederne, men jeg har gået lige siden og vurderet på om jeg i det hele taget skulle vise dem, og det er ikke fordi jeg ikke må vise dem, for det må jeg gerne da de er lavet som TFP.

Jeg har nu besluttet mig for at vise dem, men jeg syntes de fortjener lidt baggrundshistorie, så derfor bliver det i et blogindlæg og ikke i mit normale showroom.

Som skrevet, så fik jeg kontakt med den her unge pige som havde set nogle af de billeder jeg havde lavet, mere præcist serien med "Shadow Girl", og hun ville godt have lavet nogle billeder i den stil - blot "anderledes" ....

Af hensyn til pigen, så har jeg valgt at lade hende være anonym, så lad mig for nemheds skyld kalde hende for JD.

JD fortalte mig baggrunden for hendes ønske som jeg her kort lige vil gengive:

JD har siden hun var helt ung lidt af spiseforstyrrelse og hendes vægt var på et tidspunkt faretruende lav.

Hun kom i behandling for sin spiseforstyrrelse, men desværre, så var det en fejlbehandling af de helt store, og hendes vægt steg markant og hurtigt og på et tidspunkt var hendes vægt 3-cifret.

JD kæmpede herefter hårdt med sin overvægt, og var nu nået til et punkt, hvor hun var nød til at lære at accepterer sin krop.

Hun vidste godt, at hendes vægt nu var meget normal, og at det blot var hendes hjerne der "fuckede" med hende, og derfor havde hun et behov for rent visuelt at se, at hendes krop var smuk som den var nu.

Min opgave var derfor, at få lavet nogle billeder, som kunne hjælpe hende i hendes proces med at accepterer sin krop.

Da opgaven primært gik på at arbejde med lys og skygge, så handlede det for mig selvfølgelig om, at få sat noget lækkert lys og få styr på teknikken, men jeg vidste også, at jeg her stod med en person som i årevis havde haft det svært med sin krop, og som samtidig skulle vise sig nøgen.

Nu har jeg overhovedet ingen problemer med nøgenhed, det ser man jo over alt, og det er heller ikke specielt grænseoverskridende for mig, men jeg vidste godt at det var meget grænseoverskridende for JD, så for at få lavet nogle gode billeder, så handlede det selvfølgelig meget om, at få opbygget noget tillid og accept, og alt foregik i hendes tempo og ud fra de idéer hun selv havde om hvordan hun ville have sin krop portrætteret.

Jeg spurgte JD efterfølgende om hun havde været okay med det, og hun gav udtryk for, at det havde været langt nemmere end hun havde frygtet - specielt på grund af min profesionelle tilgang og den gode stemning. Det er jo altid rart at høre, men det var faktisk også selv den opfattelse jeg havde 

Herunder er nogle af de billeder vi fik lavet, og af hensyn til hendes anonymitet, har jeg valgt ikke at vise billeder hvor hun er genkendelig på.

Ud over at vi fik lavet nogle smukke billeder, så er det ligeså meget historien bag og erkendelsen af, at det blot er hendes hjerne der løber om hjørner med hende, som jeg syntes er smuk og som jeg derfor syntes skulle fortælles.