- passion for fotografering

Canon EOS R - Hands on

Udgivet den 9. november 2018 af MOX

Jeg har fået lov til at låne Canons nye spejlløse EOS R i et par dage, så her kommer et lille review af mit førstehåndsintryk. Jeg er taknemmelig for at jeg endnu engang har givet mig muligheden for at teste noget grej, og jeg håber selvfølgelig at jeg får lov at teste mere i fremtiden - selvom dette review af EOS R nok ikke giver ret mange stjerner til Canon - beklager.

 

 

Jeg fik stukket Canon EOS R i hånden, hvor der var monteret den nye 24-105 F/4 og intet andet. Derfor har jeg heller ikke kunne prøve hvordan EOS R fungerer sammen med mine egne objektiver fra Canon, Sigma og Tamron, da jeg ikke fik den adapter med der normalt følger med. Det havde jeg ellers glædet mig til at prøve.

 

Ligesom da jeg testede Canon 5D mk. IV, så bliver dette review også frit fra leveren og altså hvordan min opfattelse af kameaet var baseret på ganske få dages brug, og de tekniske specifikationer skal jeg heller ikke trætte jer med, dem kan i se hos Canon Danmark.

 

Første indtryk af Canon EOS R

Lige da jeg fik det i hånden, føltes det noget lettere end mine egne (5D mk. III og 7D mk. II) og grebet om kameraet føltes umiddelbart rigtig godt.

 

Inden for 1 minut blev jeg dog lidt irriteret over, at der ligesom manglede noget i bunden, min lillefinger hang bare og dinglede i luften, og lige præcis dét, er om muligt blevet endnu mere irriterende efter lidt brug.

Det kunne sikkert løses ved at monterer et batterigreb, men det er jo bare en merudgift.

Uden batterigreb, ja så ville der nok efter få timers brug ikke være meget maling tilbage på hjørnet af huset ved batterilågen ked af det

 

Canon EOS R

 

 

Knapperne sidder naturligvis lidt anderledes end på mine egne kameraer, men de sidder faktisk ganske fornuftigt, sådan overordnet set, en enkelt er rigtig træls og en anden mangler helt.

 

Lad mig tage det sidste først. Jeg mangler mit joystick til at flytte fokuspunkter med - ganske enkelt.

Man kan sætte kameraet op så man med tommelfingerne kan berører touchskærmen og trække fokuspuntet rundt, men jeg føler bare slet ikke det fungerer for mig når jeg står med kameraet for øjet. Det er ikke fordi funktionen ikke fungerer, for det gør den absolut, men det virker bare ikke særligt brugervenligt med mindre man lider af hypermobile led.

 

Nu kan man jo i vanlig Canon stil customize stort set alle knapper på kameraet som man ønsker, så jeg prøvede at flytte ændring af fokuspunkter ned på knapperne på hjulet i stedet for, men da jeg også bruger back-button-focus, så krævede dette også hypermobile led for at nå, så var tomlen trods alt mere intuitiv, så kort og godt mangler jeg mit joystick blinker

 

Så er der den rigtig trælse. Øverst på kameraet ved siden af viewfinderen, er der en lille touch-bar eller hvad det nu hedder, med 3 mulige funktioner. Man kan trykke i venstre side og i højre side og så kan man "slide" ved at køre fingeren frem og tilbage.

Da jeg fik kameraet, så var slider funktionen sat til fokusvalg, og derudover ISO valg i venstre side og noget andet i højre side (har glemt hvad det var).

Igen i vanlig Canon stil, så kan disse customizes og det er jeg virkelig taknemmelig for, specielt den valgmulighed der hedder "OFF"!

Jeg fik hele tiden skiftet rundt på disse indstilinger fordi jeg tilfældigt lige kom til at berører dem. Jeg skifter meget fra portrait til landscape mode hvilket gør jeg vender og drejer kameraet meget, og så kommer man altså nemt til at ændre på nogle indstillinger uden lægge mærke til det.

 

Skarphed

En af mine kæpheste er skarphed, og nu var kameraet som nævnt monteret med den nye 24-105 og er du vimmer den er skarp.

 

Uanset hvor jeg satte mit fokuspunkt, altså om det var i center eller helt oppe i det ene hjørne, så var det skarpt - som i rigtig skarpt.

Nu ligger der ikke nogen længerevarende og dybdegående test bag min konklussion, men jeg ved fra mine egne kameraer, at billederne bliver lidt "blurry" når jeg placerer fokuspunktet ude i hjørnerne, men det opfatter jeg ikke som værende tilfældet her - slet ikke!

 

På dette nye objektiv er der forøvrigt en ring mere ud over zoom og fokus ringen, nemlig en ring yderst som selvfølgelig i et vist omfang også kan customizes, men den var sat til skift af ISO da jeg fik kameaet og det blev den på, for det er faktisk rigtig smart!

 

ISO håndtering

Jeg tog kameraet med til halloweenfest i knægtens klasse, altså i en gymnastiksal med det lys der nu er i sådan en sal. Det betød jeg måtte bruge ISO på 6-12.800, men det bruger jeg ofte på min 5D mk III, så det kunne vel ikke være noget problem for et moderne kamera anno 2018 - tænke jeg ...

 

Jeg har åbenbart for store forventninger til de moderne spejlløse kameraer.

Det er virkelig ringe, umiddelbart dårligere end hvad mit 5D klarer (som jo er tudsegammel) og næsten lige så dårligt som mit 7D mk II (dog kun næsten).

 

Jeg spurgte i min lokale fotoklub om der ikke var en der kunne sende mig nogle RAW filer fra en Sony A7 III, af den simple årsag, at jeg ved Sony altid har været gode til bl.a. ISO håndtering - dog uden rent faktisk at have set råfiler, men tænkte at nu måtte jeg se med egne øjne om det var mine forventninger det var galt med.

 

Det var det ikke, filerne fra Sony var langt langt bedre, så meget bedre at jeg vil gætte på, at støjen på ISO 3.200 (måske 6.400) fra Canon EOS R svarer til det Sony A7 III leverer på ISO 12.800 og det siger ikke så lidt, det er et til to stop lys. Jeg er virkelig skuffet.

 

Kortlæser

Nu jeg er i det lettere negative hjørne, så lad mig bare nævne kort-slot - eller mangel på samme.

Hvorfor hulan har man sparet et slot væk?
"Jamen kort i dag er så gode, så de stort set aldrig fejler" - right, det er sket for mig to gange nu at et kort har fejlet under brug eller ikke kunne læses efterfølgende, så tilbage med dual-slot tak!

 

Så blev der stille ...

Da jeg var yngre, kørte der en serie i fjernsynet der hed "Airwolf", som handlede om en helikopter der kunne flyve i "whispermode" - altså totalt lydløst.

 

Det kan Canon EOS R også - altså skyde i total stilhed, faktisk så stille, at man bliver helt i tvivl om hvorvidt man overhovedet fik taget et billede - det er altså virkelig fedt glad

 

Selv i normal indstilling siger den ikke meget, men der er jo selvfølgelig heller ikke noget spejl der klapper op og i glad

 

Den lydløse funktion kan dog ikke bruges hvis man har aktiveret dual-pixel RAW, men den indstilling er jeg nu også ligeglad med, primært fordi man ikke rigtig kan bruge den til noget fornuftigt, og så dels fordi filstørrelsen vokser fra omkring 30MB til 70-80MB!

 

Den kan heller ikke bruges hvis man har valgt kontinuerlig skydning - altså hvor man bare holder knappen nede. Det er lidt ærgerligt, men det kan være det bare ikke er teknisk muligt, jeg ved det ikke.

 

Skærm

EOS R har selvfølgelig vippeskærm, og det savner jeg virkelig på mine egne huse, det kan man ret hurtig blive afhængig af blinker

 

Der naturligvis også touch på vippeskærmen, som også fungerer helt suverænt.

 

Ud over vippeskærmen, så sidder der også et lille display oven på kameraet, og når jeg skriver lille, så mener jeg virkelig lille. Det er så småt at det faktisk er ubrugeligt, de kunne lige så godt bare have sat et klistermærke eller have sparet den væk og så måske have fået plads til et dual-slot kortlæser - bare en tanke blinker

 

Fokussystem

Fokussystemet syntes jeg som udgangspunkt fungerer rigtig godt, det er hurtigt og ligesom da jeg testede 5D mk. IV, gik jeg ud på vejen og skød biler. Alle skud sad spot on, så på det punkt har jeg ikke noget at sætte en finger på (jo jo, det passer skam)

 

Hvis man er typen der godt kan lide at skyde med manuel fokus, så er der indbygget fokusassistent og fokuspeaking i kameraet og der er altså virkelig fedt - specielt på store blænder.

 

Nu vi er ved de store blænder, så skyder jeg ofte mennesker og EOS R har også eye-detection, altså hvor den selv finder det øje der er tættest på sætter fokus der. Det er vanvittig smart - specielt når man som mig er en "sucker" for skarpe øjne, og det fungerer faktisk ganske fornuftigt. Det er ikke helt så hurtigt som det er på Sony, men jeg er sikker på Canon får den del optimeret på sigt, Sony har jo været på den vogn længe, så der halter alle andre mærker jo bagefter fornøjet

 

Elektronisk viewfinder

Okay, det er vist så noget man skal vænne sig til at bruge. Der går lige et sekund eller to fra man sætter kameraet for øjet til man kan se billedet i viewfinderen.

 

Det værste er faktisk, at man mister "synet" i et kort øjeblik fra man har taget billedet til den er klar til det næste. Så kan man jo så diskuterer om det er et problem, og det er det nok næppe ved "normalt" brug, men hvis man tager billeder af noget i bevægelse, så er motivet faktisk væk fra søgeren når man får "synet" igen.

 

Det er sikkert bare den måde elektronikken virker på, men det er i hvert fald noget man skal vænne sig til.

 

Til at starte med blev jeg lidt forvirret, da jeg kunne se det billede i søgeren jeg lige havde taget, men det fik jeg slået fra og det hjalp lidt på det nørd

 

Lille spejl på væggen der ....

Jeg bliver ofte "punket" af medlemmerne i min fotoklub om jeg ikke snart skal over på et lettere og spejlløst kamera.

 

Det har jeg dog pt. ingen planer om, heller ikke efter at have haft EOS R i hånden, og hvis jeg skulle på spejlløs, så blev det ikke et EOS R - undskyld Canon.

 

Jeg kan godt lide når kameraet ligger godt i hånden, knapper sidder intuitivt placeret og det kan tåle nogle tæsk blinker

 

For mig betyder vægten ikke noget, jeg skyder udelukkende med objektiver med godt glas og derfor vejer de i sig selv en hel del, så om huset vejer 500 eller 1000g betyder ikke noget.

 

Men jo, jeg savner i den grad eye-fokus, vippe-/touchskærm og wifi (som EOS R også har), men jeg syntes ikke det er nok til at forsvarer et skifte på nuværende tidspunkt.

 

Jeg ved jeg ikke kommer til at tage bedre billeder selvom jeg får et nyt og mere moderne kamera, og som det ser ud lige nu, så ville det i mit tilfælde nok også betyde mærkeskift til Sony og det trækker jo en del andre udgifter med sig græder

 

Nu er alt det jeg har skrevet baseret på minimalt brug, og kameraet kan sikkert tweakes og customizes så det hele bliver mere optimalt, ligesom tilvænning til et helt nyt kamera må forventes - det ved jeg godt.

 

Det afhænger jo også af hvilken type fotograf man er, hvilke slags billeder man tager og under hvilke forhold.

Jeg skyder f.eks. en del "low-light", og derfor er bl.a. ISO håndtering en rigtig væsentlig parameter for mig hvor det måske for andre er ligegyldigt fordi de aldrig kommer over ISO 640 alligevel, hvor det for andre er vigtigere at vægten er lav eller man prioriterer altid at have det sidste nye - sådan er vi heldigvis forskellige.

 

Så indtil videre bliver jeg ved spejlet, "ulempen" ved Canon er jo, at de næsten ikke er til at slide op, så når det engang sker, så er der sikkert kommet noget nyt og endnu smartere blinker

 

Tak for lån

Selvom det kun har været et kort visit, så vil jeg godt sige tak til FOTO/A (som er en afdeling af FOTO/C) og til Canon Danmark for at de ville låne mig kameraet i et par dage.

 

De lånte mig kameraet uden nogle forpligtelser eller krav, de ville bare gerne have min ærlige mening om kameraet og det er det jeg har skrevet ovenfor.


Del gerne siden på


Skriv en kommentar til "Canon EOS R - Hands on":







Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Luk
Tilmeld dig til mit nyhedsbrev, og få besked direkte i din indbakke når der kommer noget nyt.
Du kan til enhver tid framelde dig igen.