- passion for fotografering

Godox AD600 - en suveræn og kraftig batteriflash

Udgivet den 13. juli 2016 af MOX

Når man skyder billeder med kunstigt lys, så er et af de store udfordringer at få lys nok, specielt hvis man skyder udendørs og gerne vil bruge en stor blænde. Ofte er man nød til at tage ND filtre i brug eller anvende high speed sync, og dette kræver en flash der er i stand til at "levere varen" rent output mæssigt.

 

Jeg har haft mulighed for at teste lidt med AD600 fra Godox, og jeg må indrømme, at selvom jeg slet ikke er færdig med at teste endnu, så er jeg imponeret - intet mindre!

 

 

Jeg har i forvejen en AD360 som jeg har været rigtig glad for, specielt da det giver meget lys fra sig - svarende til ca. 8 speed-lights, men AD600 giver ikke bare meget lys fra sig, det giver sinddsygt meget lys fra sig glad

 

Godox AD600 er en kraftfuld batteriflash og ud over at være særdeles effektfuld, så er den ikke mindst hamrende hurtig når det gælder refresh-time.

 

Jeg har ikke selv prøvet Profoto som jo siges at være lysets Rolls Royce, men jeg har rimelig svært ved at forestille mig, at den skulle være hurtigere og mere effektfuld end AD600. Jeg har studeret nogle tests mellem Profoto og Godox AD600, og de siger også, at de er helt på samme niveau - undtagen når det kommer til antal skud pr. opladning ...... der vinder Godox.

 

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke kender de enkelte mærker fra Profoto, og derfor heller ikke kan forsvare, om de tests jeg har set er reelle og afspejler den virkelige verden, men selvom det måske ikke helt er tilfældet, så vinder Godox AD600 i hvert fald på prisen, det er der nok ikke nogle der kan være i tvivl om.

Sådan lidt groft omregnet, kan få 3 stk. Godox AD600 for det som en enkelt Profoto B1 koster super glad

 

Godox AD600 fås i to varianter, en uden TTL og en med TTL med en merpris på ca. kr. 600,-.

Begge udgaver har HSS (High Speed Sync).

Derudover, så kan man vælge mellem Godox egen fatning eller man kan vælge en standard Bowens S-fatning.

 

Har man andre lamper, vil jeg nok vælge en standard Bowens fatning - standard er altid godt, selvom man kan få en adapter fra Godox til Bowens, så er der helt klart en bredere udvalg af modifiers med Bowens-fatning, så derfor min anbefaling.

 

Kraftigt batteri

 

Nu hjælper det jo ikke så meget, at man har en kraftig flash hvis man ikke også har et kraftigt batteri.

Godox AD600 leveres med et 8700mAh lithium-ion batteri, og i følge Godox selv, så skulle det være god for 500 skud på fuld styrke og en genopladningstid på imponerede 0,01 - 2,5 sekund.

Jeg har ikke selv fået afprøvet endnu om det holder i virkeligheden, men det har jeg tænkt mig at gøre på et tidspunkt.

 

Lidt nørd-info

 

Styrken kan justeres trinløst i 1/3 intervaller fra 1/1 til 1/256 styrke.

 

Der er indbygget radiomodtager på 2.4 GHz som understøtter både TTL og HSS og denne kan styres via den forholdsvise nye Godox trigger X1T, som fås i udgaver til Canon, Nikon og Sony.

Rækkevidden skulle være over 100 meter, hvilket nok er rigeligt til de fleste blinker

 

Godox AD600 har også indbygget modellys, som bliver leveret via en 10Watt LED pærer, og den kan justeres i 3 styrker.

 

Både AD600 og XT1 kan firmwareopgraderes, men jeg syntes det er lidt skuffende, at man ikke har lagt et micro USB kabel med i pakken, det havde ikke kostet dem mange øre, og så var man fri for at skulle købe sådan et selv. Heldigvis, så passede ladekablet fra min Samsung S6, men det er jo ikke alle der lige ligger inde med sådan et kabel.

Det kan godt være det bare er mig der er forvent, men f.eks. med min Phottix trigger var der et kabel med - det giver altså et hak på minussiden at det er ikke er tilfældet med Godox ked af det

 

Så er der vægten ....... 2,94 kg i flg. min køkkenvægt.

Så ja, det er en halv tung fætter, så man skal nok lige tænke sig om en ekstra gang inden man sætter den på sit billige stativ fra Kina og hæver det 2,5 meter op i luften, så et ordentligt stativ og evt. nogle sandsække må nok anbefales.

 

Man kan dog få (læs:købe) et forlængerkabel som man monterer i fatningen i flashen i stedet for pæren, og flytter pæren over på forlængerledningen. På den måde kan man holde sin AD600 ved jorden, men jeg så en test af netop dette setup, og man mister ca. 1 stop lys ved denne metode.

Jeg håber jeg på et tidspunkt kan få lejlighed til at lave min egen test af denne for at se om det holder vand.

 

Godox AD600 i den virkelige verden

 

Èn ting er jo faktuel info, noget andet er hvordan Godox AD600 performer i den virkelige verden.

 

Jeg har lavet et par hurtige tests for at se hvor meget lys den giver fra sig ud fra følgende:

 

  • ISO 100
  • Lukketid: 1/100s
  • Afstand: 1 meter
  • 95cm Octa softbox med inder og ydre diffuser - uden grid
Styrke   Blænde
1/256 : 1,0
1/128 : 1,4
1/64 : 2,0
1/32 : 2,8
1/16 : 4,0
1/8 : 5,6
1/4 : 8,0
1/2 : 11,0
1/1 : 16,0
  • ISO 100
  • Lukketid: 1/100s
  • Afstand: 1 meter
  • Standard reflektorskål uden diffuser
Styrke   Blænde
1/256 : 2,2
1/128 : 3,2
1/64 : 4,5
1/32 : 6,3
1/16 : 9,0
1/8 : 13,0
1/4 : 18,0
1/2 : 25,0
1/1 : 36,0

For hvert styrketrin lavede jeg 5 tests, og blændetallet var konsekevent hver gang - altså ingen slinger i valsen der.

 

HSS og TTL

 

Når nu muligheden var der for High Speed Sync og TTL og solen stod højt på himlen, så måtte dette jo prøves blinker

Billederne herunder er taget omkring kl.13 og solen bragede ned fra oven.

Flashen var monteret med en 95cm octa med både inder og ydre diffuser og stod 1 meter fra Xulaima (ja det hedder min trofaste lys-hjælper).

Billeder er ligeledes taget ud af kameraet - der er intet gjort ved dem andet end en nedskallering, og selv det sidste billede der er skudt på 1/8000, kan sagtens trækkes op uden problemer.

 

1/320, F4, ISO 100
1/400, F4, ISO 100
1/500, F4, ISO 100
1/640, F4, ISO 100
1/800, F4, ISO 100
1/1000, F4, ISO 100
1/1250, F4, ISO 100
1/1600, F4, ISO 100
1/2000, F4, ISO 100
1/2500, F4, ISO 100
1/3200, F4, ISO 100
1/4000, F4, ISO 100
1/5000, F4, ISO 100
1/6400, F4, ISO 100
1/8000, F4, ISO 100

Personlig er jeg rimelig imponeret glad

 

Hvorfor kan man ikke vælge 1/256 styrke på X1T?

 

Ud af boksen, så kan man kun gå ned på 1/128 i styke på triggeren X1T, men ændrer man direkte på AD600, så kan man gå ned til 1/256.

Det er lidt træls, så her kommer lige en guide til hvordan du ændrer det blinker

 

På X1T triggeren holder du knappen "CH" inde i 2 sekunder eller indtil den skifter til "Fn", altså custom settings.

Rul ned til der står:

 

Fn

05

1/128

 

Klik på knappen "GR" og rul på hjulet til der står 1/128-, altså et minustegn efter 1/128 og tryk på "GR" igen.

Nu kan du indstille din Godox AD600 til 1/256 ved vælge 1/128- på X1T.

 

Hvorfor de ikke bare ændrer firmwaren så der rent faktisk står 1/256 istedet ved jeg ikke, men det kan være det kommer senere hmmmm

 

Et andet lille tip er, at du kan tænde og slukke modellyset ved at dobbeltklikke på knappen "CH", mere hvis du undrer dig over hvorfor den pludselig er slukket/tændt blinker

 

Forhandlere af Godox AD600

 

Så vidt jeg lige har kunne finde ud af, ser det ud til at den eneste danske forhandler af AD600 er FlashFotoVideo på Frederiksberg.

Jeg kan se på deres hjemmeside, at de reklamerer med, at de oven i købet er billigere end E-bay og Amazon.

 

Link til Godox AD600

 

 

Update 30.08.2016:

Fstoppers er lige kommet med deres review af Godox AD600, og den kan læses her.

 


Del gerne siden på


Skriv en kommentar til "Godox AD600 - en suveræn og kraftig batteriflash":







Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Luk
Tilmeld dig til mit nyhedsbrev, og få besked direkte i din indbakke når der kommer noget nyt.
Du kan til enhver tid framelde dig igen.