Den ildsprudlende drage

Udgivet den 16. januar 2017 af MOX

Det er søndag aften, mørket har for længst sænket sig, og frosten knitrer under fødderne, da jeg bevæger mig ind på banelegemet ved Vigerslev Godsvej.

 

På sporet holder ”Speno”, et 94 meter langt arbejdstog som består af et lokomotiv og 7 vogne. ”Speno” er et såkaldt skinneslibetog, og Poul fra Banedanmark har sat mig i stævne for, at jeg kan komme med ud og køre en tur med dette monstrum.

 

Poul slår døren op, byder mig storsmilende velkommen, og inviterer mig indenfor i varmen.

 

Udefra ser toget ikke ud af så meget, men så snart jeg kommer indenfor, bliver jeg hurtig klar over, at der er tale om et stykke højteknologisk isenkram.

 

Skinneslibetoget er hjemmehørende i Schweiz, og lejet ind til at slibe skinner. Poul er ”lods” på toget, og ud over Poul, består mandskabet af 3 italienske specialister, som står for selve slibningen.

 

Poul har ansvaret for at køre toget frem i arbejdsområdet og sørge for, at sporet bliver spærret for øvrig togtrafik. I Danmark kræves der et specielt EU kørekort for at køre med arbejdstog, og derfor har Poul og to andre kolleger været i Schweiz for at lære at køre dette tog.

 

Klokken bliver 22, og Poul ringer til kontrolcentret for at melde klar, og får lov til at køre frem til hovedsporet. Her afventer vi, at den øvrige togtrafik bliver afviklet. Kl. 22:35 får vi grønt lys til at bevæge os ind på selve hovedsporet, og Poul sætter igen det 293 tons tunge tog i bevægelse frem mod Kalvebod, hvor vi stopper ved det røde signal. Det er her sporspærringen starter, og sporet er spærret for øvrig trafik frem til lige før Kastrup. Telefonen ringer igen, og der bliver givet tilladelse til, at vi kan køre forbi det røde stopsignal og ind på det spærrede spor, ligesom det bliver telefonisk bekræftet præcis hvorfra og hvortil vi må køre.

 

 

Vi nærmer os Ørestad station, hvor aftenens slibning skal starte umiddelbart efter. Poul bringer toget til standsning, og overlader sædet til den ene af de italienske specialister. Slibemaskinerne bliver startet op, computerskærmene bliver tændt, arbejdslyset tændt, kabinelyset bliver slukket og toget bliver igen sat i bevægelse ind mod Tårnby station. Farten er lav, lige omkring de 4 km/t, og nu overtager teknologien for alvor. Under toget sidder der følere, som registrerer ujævnheder på skinnerne. Disse registreringer bliver sendt til en computer, som så justerer trykket på de 40 slibesten, der er monteret under togsættet. Den strækning vi kører på i aften, skal slibes 3 gange.

 

Poul har nu udført den første del af hans job. Så længe der slibes har Poul pause, og han spørger, om jeg vil med en tur udenfor og kigge. Vi forlader førerkabinen, og går ud på gangbroen. Der er egentlig forbavsende stille i betragtning af, at der bliver slebet jern lige neden under os. Gnisterne står ud under toget, og sender et orange skær ud over landskabet, og jeg forstår nu lidt bedre, at skinneslibetoget bliver kaldt for den ”ildsprudlende drage”.

 

 

Vi nærmer os det sted, hvor vi skal stoppe, og der bliver over radioen givet besked til italieneres kollega, der sidder i den modsatte ende af togstammen, at vi skal den anden vej igen. Jeg har aftalt med Poul, at jeg stiger af igen på Tårnby station, når vi kører der forbi. Hastigheden ligger nu omkring de 10 km/t, og italienerne er ikke meget for at sætte farten lidt ned, så jeg kan stå af. Vi kommer dog ned på 6-7 km/t, så jeg siger pænt farvel til Poul, og stiger af toget igen.

 

Sliberøgen ligger tungt på stationen, og jeg venter lige på at toget kommer retur igen, og sætter retning mod lufthavnen, hvor nattens slibning fortsætter de næste 4-5 timer.

 

 

Der kører rigtig mange tog på det danske skinnenet, og det betyder, at der afsættes mange ”spor” på tværs af skinnerne, og med tiden får skinnerne noget, der ligner bølger – altså små forhøjninger.
Disse forhøjninger gør ikke noget godt for komforten, når man kører i tog, ligesom det er med til at afgive en masse støj. Ved at slibe skinnerne hæver man komforten betydeligt, og mindsker støjen fra skinnerne markant. Sidst men ikke mindst, så kan man forlænge skinnernes levetid med op til 10 år ved at slibe dem én gang årligt.

 

Det er ikke helt billigt at holde komforten i top og støjen nede, ”Speno” koster i omegnen af 300.000 kr. i døgnet at leje!