- passion for fotografering

Klubmester 2017

Udgivet den 29. december 2017 af MOX

I min lokale fotoklub - Amager Fotoklub - kårer vi hvert år en klubmester, og 2017 var året hvor det blev min tur.

 

Et gammelt ordsprog siger, at det ikke handler om at vinde, men om at være med, og det kan der faktisk være noget om :)

 

 

Klubmesterskabet består af 4 afdelinger, hvor de 2 er indlevering af digitalbilleder og 2 er indlevering af papirbilleder.

 

Man kan til hver afdeling afleverer op til 3 billeder, og det er så en dommer ude fra der bedømmer de indleverede billeder.

 

En dommerbedømmelse er altid meget individuel forstået på den måde, at et billede hos én dommer kan ryge helt til tops, mens det hos en anden dommer kan ryge helt i bunden, så derfor handler det i høj grad om held hvorvidt billederne falder i dommerens smag.

 

Vi kender ikke dommerne på forhånd, så vi kan derfor heller ikke rigtig afpasse vores indleveringer efter den enkelte dommers smag.

 

Det billede dommeren placerer som nummer 1 får 16 point, nummer 2  får 15 point og sådan fortsætter det. Billeder der ligger uden for top 15 får 1 point, så man vil altid som minimum få 1 point for sit billede.

 

Som nævnt indledningsvis, så siger et gammelt ordsprog, at det ikke handler om at vinde, men om at være med, og selvom jeg faktisk ikke har haft et eneste vinderbillede i 2017, ja så løb jeg alligevel med pokalen i år :-)

 

Mine bedste placeringer var en 3. plads og en 2. plads, men det samlede pointantal var alligevel nok.

 

Du kan se de samlede vinderbilleder fra 2017 her og her kan du se alle billeder der har været med i klubmesterskaberne.

 

 

 


Del gerne siden på


Skriv en kommentar til "Klubmester 2017":







Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Luk
Tilmeld dig til mit nyhedsbrev, og få besked direkte i din indbakke når der kommer noget nyt.
Du kan til enhver tid framelde dig igen.